Afslutningsceremoni - OL 2016 slut

Det var en stor kæmpe fest. Udover de obligatoriske ting som taler, atleternes indmarch, give den olympiske fane videre til Japan og slukke den olympiske flamme holdte Brasilien den største fest, og det samme gjorde Japan.

Det var en afslutningsceremoni der endnu engang hyldede Brasiliens folk der har formet deres kultur. Der blev hyldet alt fra mennesker der for mange år siden har tegnet deres daglige liv på vægge og i huler til dem der har syet, æltet ler og været med til at bygge de smukke omgivelser. Og selvfølgelig ikke mindst dem der har opfundet musik og dans. Helt og aldeles et spektakulært show. 

Det viste sig, at det ikke var hvilken som helst billet jeg og to andre frivillige (en fra England og en fra Skotland) fik i hånden. Det var nemlig VIP billetter. Eller som de kalder det her familie billetter. Billetten indebar lidt luksus, som gode siddepladser, gratis mad, drikkelse og is. Det var slet ikke dårligt. Og efter ceremonien takkede vores leder os for vores arbejde mere end vi kunne nå at takke ham for billetterne. Men alligevel en stor tak til ham, da det var ham der udvalgte os, og har været stresset lige siden starten.

Det svære viste det Brasilianske vejr sig ikke fra sin bedste side. Der har tidligere under OL været vind, som har udskudt nogle discipliner, men i aftes var det en hel storm der kom forbi. Det var lige før jeg blæste væk på vej hen til stadion, men det gjorde jeg heldigvis ikke. Det regnede også. Heldigvis var det mest støvregn, men alligevel virkelig ærgerligt for showet. Men heldigvis så det ikke ud til at det gjorde noget ved festen på scenen. Vi var heldige at få siddepladser, så vi lige akkurat sad i tørvejr, stort set hele tiden. Og så sad vi lige foran den olympiske komité.

Ligesom åbningsceremonien startede ceremonien med et stort show med mange farver, musik og dans. Den del blev dedikeret til Santos Dumont, som er opfinder af det første fly på benzin og samtidig armbåndsure, da han ikke kunne flyve og tjekke sit lommeur på samme tid. Det blev fejret med en masse "fugle" der fløj rundt på scenen og lavede forskellige mønstre. Bla. Cristo redentor (jesus figuren) og sukkertoppen (2 bjerge med en fantastisk udsigt over Rio).

Virkelig flot! Disse to ting så jeg også da jeg selv var i Rio på udveksling i 13/14.


Et kor på 27 børn kom ind på scenen iført lysdragter. De skulle synge for ved den Brasilianske nationalsang. Imens de sang blev det Brasilianske flag hejst og der formede sig et Brasiliansk flag på scenen, hvor koret blev de 27 stjerner i det Brasilianske flag. Efter nationalsangen blev afslutningsceremonien skudt rigtigt igang med en masse fyrværkeri. 

Her kom den lidt mere kedelige del, hvor flag og atleter lavede endnu en indmarch. Dermed ikke sagt, at jeg ikke nød Pernille Blume komme ind på scenen med det danske flag! Også de mange briter var et nydeligt syn med deres flotte lysende sko.

Efter den lange indmarch med en masse musik blev festen endnu engang skudt igang. Der kom endda en skandinavisk nabo og spillede. Kygo, som er norsk DJ gav den fuld gas, og fik gang i publikum igen. Som blev efterfulgt af flere udklædte dansere på scenen.

En af de sidste konkurrencer var maratonløbet for mænd. De løb tidligere på dagen, og præmieoverrækkelsen skulle foregå midt på maracana, som den sidste medaljeoverrækkelse ved dette OL.

Efter nogle lange men også stærke taler, blev det olympiske flag taget ned og båret ud. Samtidig med at Brasilien gav den olympiske fane videre til Japan, hvor det japanske flag blev hejst. Dette var starten på noget stort. Japan overraskede med et vanvittigt show fyldt med teknologi. Danserne var mere perfekte og stive i bevægelserne en de brasilianske, en gruppe kom ind på scenen på segways og der var massere af lysshow. Men det fedeste var at Super Mario dukkede op på scenen. Der var lavet en promoveringsvideo hvor Super Mario løb igennem Tokyo, hvor han hoppede ned i en brønd og et sekund efter stod den japanske premierminister på scenen iført Super Mario kostume.

Nu havde Tokyo fået lov til at promovere lidt, så det var tid til at slukke den olympiske flamme. Pudsigt nok, så mente arrangørerne ikke, at det havde regnet nok, så de lod vandet dale ned over Flammen til den slukkede.

Efter et lille suk skiftede Rio stilen tilbage til Samba og karnevalsstemning. Alle atleter var med til at feste på scenen imens der var konfetti over alt og massere af fyrværkeri. Hvilken afslutning!

Nu er OL desværre slut. Jeg synes tiden er gået meget stærkt. Har allerede været i Rio en måned. Rio viste sig fra sin fineste side. Ingen problemer og alt gik som det skulle. Der var lidt fejl hist og pist, men det kan jo ske. Overall er jeg meget imponeret over hvor godt Rio hare klaret det som værtsby for OL. Og er sikker på, at det også er godt for landet og byen i fremtiden. 

Den sidste aften tog nogen af os på churrasco restaurant. Churrasco oversættes til barbecue på engelsk. Men churrasco laves på en lidt mere speciel måde. Man griller store stykker kød i en åben ovn. Det smager altid vildt godt. Den ene dag lavede vi det også selv, da lejligheden havde en ovn til at lave det. Det blev godt, men det var alligevel lige en tand bedre på restauranten. Og der spiser man bare lige så meget man kan. De kommer gående rundt med spyd med kød på, og så skærer de et stykke af til en. Og så kommer de tilbage et par sekunder efter med et nyt stykke kød. En delikatesse er kyllingehjerter, men det er absolut ikke min favorit.

Jeg tager dog ikke helt hjem med det samme. Jeg er netop landet i Florianopolis, hvor jeg skal møde mine 3 værtsfamilier og mine gamle venner. Det ser jeg meget frem til inden turen går mod São Paulo for at møde min søster, der er udvekslingsstudent i det nordlige São Paulo.

Det var alt for denne gang. Tak til alle jer der har læst med, håber I har nydt bloggen, og alle mine spændende oplevelser. Dette er en oplevelse for livet, som jeg aldrig vil glemme. Og specielt tak til min familie for at få alt det her til at lykkedes.

De bedste hilsner fra Brasilien!

Martin Sønderskov Skovsgaard

Mit OL Rio 2016

OL næsten slut - Men det blev til et OL med mange uforglemmelige oplevelser.

Jeg har haft den mest fantastiske tid her i Rio. Det er næsten 1 måned siden jeg ankom, og tiden er bare fløjet afsted med den ene fede oplevelse efter den anden. Jeg har bla. set åbningsceremonien, lavet indmarch, set en masse sport og ikke mindst set begge medaljer i Badminton og meget meget mere.

Men det er ikke kun i badminton vi har fået medaljer. Vi har for første gang siden 1976 fået mere end 9 medaljer med en total på hele 15 Medaljer. Og slutter fantastisk af med en 2. guldmedalje i håndbold. Så man kan godt sige vi har haft en del succes i år, og det har bare gjordt det endnu federe at være hernede. Der har været god stemning og mange ting at fejre.

I går afsluttede jeg mit frivillige arbejde. I alt blev det til 18 arbejdsdage og det blev kun bedre og mere spændende hen ad vejen. Jeg ankom 2 uger før OL startede og 3 uger før badminton startede, så der var egentlig ikke meget at lave i starten. Men der fik jeg øvet mit portugisiske med nogle af de andre unge frivillige. Jeg fik spillet på centercourt og udover det spillet en masse badminton. 

Allerede lidt inden OL startede begyndte de forskellige lande at have træningstider i hallen. Det gjorde, at jeg kunne hjælpe lidt til der og dermed få lidt at lave. Allerede der var det jo fedt, at kunne gå rundt og se de kendte spille. Alle dem man kun ser i TV, har jeg nu set træne (senere også spille) i virkeligheden.

Jeg fik også taget en del kendis billeder.

Så småt begyndte BWF medlemmerne at ankomme og mit arbejde begyndte. De var alle rigtig flinke, og når de bad om hjælp, som jo var mit job at hjælpe dem, spurgte de meget pænt, og de sagde også mange tak bagefter. I går pakkede de alle deres ting og gjorde klar til at tage tilbage til Malaysia, hvor de har deres base. Alle sagde igen pænt farvel og tak for hjælpen. Det har givet mig meget at skulle snakke til så højtstående mennesker, selvom jeg nok ikke altid var lige god til at snakke til dem, som var de rent faktisk dem, som stod for alt badminton i Verden. Men det tror jeg nu også de var glade for, at samtalerne blev på et mere normalt niveau.

I går havde jeg som sagt sidste dag, som var en helt fantastisk dag. Viktor Axelsen skulle op mod Lin Dan, hvilket skulle blive dagens højdepunkt. Han får en okay start men føler måske presset og bliver overmatchet i første set. I 2. set kører det bare derud af og han smadrer ham 21-10. 3. set blev en gyser, men Viktor gav den gas og lagde nerverne på hylden til sidst og vinder 21-17. Han smider ketcheren og bliver så glad. Fantastisk øjeblik, og lige før jeg selv fældede en tåre. 

Omme bagved var der også våde øjne hos trænerteamet, hvor vi ventede i spænding på, at han skulle komme tilbage fra interviews. Han kom tilbage med et kæmpe smil på læberne og fik en masse kram og lykønskninger. Jeg gav ham også hånden og et tillykke med på vejen. Men det bedste var nu, at vi byttede trøjer. Jeg fik Viktors spilletrøje og han fik en af mine gule medhjælpertrøjer. 

Der var også en anden dansker, som var medhjælper i hallen, Caroline. Det er en lidt sjov historie, for vi kendte faktisk hinanden inden. Vi var begge på udveksling samme år. Vi mødtes til en samling inden udveksling, på turen til Brasilien og så kom hun og besøgte mig i Florianopolis. Men det var først dagen inden, at jeg tog afsted, at det gik op for os, at vi begge skulle arbejde samme sted. Pudsigt. Caroline var også heldig at få en af Viktors trøjer, så vi gik begge rundt med dem og var stolte danskere.

Som om at det ikke var nok fik jeg også et billede med selveste legenden Lin Dan. Selvom han tabte, var han flink til både at skrive autografer og få taget billeder.

Lars Uhre, som jeg har snakket med et par gange, fik jeg også lige et billede med. Så kan jeg også bevise overfor min far, at jeg rent faktisk har set ham, haha. Men det har været fantastisk, at min far kender landstræneren. Det har gjort, at jeg er kommet lidt tættere på spillerne og selve holdet.

Som I kan høre var den sidste dag på arbejde helt speciel. Og en rigtig god en af slagsen. Der skete en masse og en dansk medalje gav en noget bedre stemning. Men den sidste dag er kun en procentdel af den oplevelse jeg har haft som frivillig. Jeg har taget chancerne, og det har gavnet. 

Jeg synes det er værd at nævne nogle af mine store øjeblikke igen. Det hele startede med en billet til generalprøven på åbningsceremonien, hvor jeg bla. fik muligheden for at lave indmarch på selveste Maracana Stadion, ligesom alle atleter gjorde det. Jeg fik æren af, at spille på selveste OL banens centercourt. Der spillede jeg mod en af Brasiliens tidligere bedste badmintonspillere. Jeg har også være meget heldig med billetter til forskellige sportsgrene. Det blev til Basket, hockey, boksning, rugby, 100m finale med Usain Bolt og selvfølgelig næsten alle de danske badmintonkampe. Bare det at jeg havde set et eller andet ville have været vildt, men er helt overrasket over hvor heldig jeg har været.

Men det bedste kommer nu. Jeg har arbejdet 18 dage, og mange dage skulle jeg møde kl 6 om morgen. Det, som har fået mig til at stå tidligt op hver morgen, er den gruppe mennesker, som jeg har arbejdet sammen med. Jeg har fået en masse nye venner og kontakter. Ikke mindst min leder, Mauricio, som har været vildt sød. I sær sød til at lade mig gå ud og se de danske kampe. Også min anden leder, som egentlig er den anden højeste leder i badminton, har været rigtig flink mod mig. Det er ham fra Irland, Warren, som også var ham der valgte mig. Han har været en stor hjælp, og været ved at gå ud af sit gode skind flere gange, men altid haft tid til en lille smalltalk. Og så er der alle de andre. Hver gang man har mødt nogen er det med et smil, det har været så fantastisk.

Warren sagde den sidste dag, at han var rigtig glad for både at have valgt mig og Caroline, og at vi har været til stor hjælp. Og at han ikke vil have kunnet klare det uden os. Som en belønning for vores flotte arbejde, fik vi helt specielle billetter til afslutningsceremonien. Det sker i aften og det glæder jeg mig til at se. Jeg har aldrig set en afslutningsceremoni før, og ved ikke helt hvad det indebærer udover at den olympiske flamme på en eller anden måde skal videre mod Tokyo.

Caroline til venstre og Warren i midten

Team billede. Mauricio min leder til venstre, mig og min kollega John fra Ebgland i midten og Warren til højre 

Det betyder også, at I er heldige at få endnu et sidste indlæg.

Inden jeg slutter helt af kan jeg også prale lidt af mine pins. Det har gået helt amok. Og jeg vidste slet ikke at det var så stor en ting. Mange andre arbejdede med atleterne og fik fyldt deres kæde op med pins i løbet af et par dage. Men jeg kom også godt efter det de sidste par dage og her er mesterværket.

Mange hilsner, Martin